LIMSpec Wiki
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Oversættelsen af fagudtrykkene på illustrationen bør kontrolleres
Desuden: Arc−boutant: Stræbebue − Contrefort: Stræbepille − Colonne fasciculée: Søjlebundt? − Arc brisé: Spidsbue − Nervures: Ribber − Voûte en arêtes: Krydsribbehvælv
Fiale (gr. fiala, kar, skål) kaldes med et allerede i middelalderens slutningstid brugeligt ord de små firkantede eller ottekantede stentårne, som kroner den gotiske arkitekturs stræbepiller.
Pinakel (fr. pinacle, lat. pinnaculum; af pinna, svingfjer, murtinde) bruges i samme betydning som fiale, der især anvendes i Tyskland, medens pinacle er fransk-engelsk sprogbrug.[1]
Fiale består af to dele: forneden skaftet eller kroppen, hvis sider øverst ender i smågavle og for øvrigt kan være gennembrudte som baldakiner eller dekorerede med stavværk og blindinger; foroven det slanke, spidse tag, hvis kanter gerne er prydede med stenblade (tysk: Krabben, Knaggen[2]), medens der på toppen er anbragt en korsblomst.
Gotikkens dekorative tendenser førte til en meget udstrakt brug af fialer; på gotiske brudstensspir kan de gentages i det uendelige, ligesom de overalt flankerer de prydgavle, hvormed gotikken smykkede døre og vinduer. Endelig overførtes de, som så mange andre af stilens arkitekturformer, til kunsthåndværkets ornamentik, hvor de i lille format forekommer overalt i skulptur og i maleri, i træ og i metal.
Kilde
- Opslag Arkiveret 22. oktober 2012 hos Wayback Machine af mag. art. Chr. A. Jensen i Salmonsens Konversationsleksikon, bd. 7, s. 928
Eksterne henvisninger
- Opslag Arkiveret 11. marts 2016 hos Wayback Machine på "pinakel" i Den Store Danske, DSD
- "Gotisk arkitektur: 1250 – 1550" Arkiveret 18. april 2017 hos Wayback Machine, mange fagudtryk, tegninger og billeder
- Note
- ^ Pinacle i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1925) − Pinnacle (engelsk)
- ^ Krabbe (tysk: Krabbe, Knagge) kaldes de ornamentale blade, hvormed den gotiske stils spir, fialer og gavle blev prydet. Anbragt på spirenes hjørner og på gavlenes yderlinier frembringer de en rig silhuetvirkning. I unggotikken havde disse prydelser gerne form som en tilbagebøjet volut. Først i stilens senere stadier fik de den egentlige krabbeform, som et snegleagtigt krybende blad med takkede kanter, bøjende sig ud fra grundlinien i horisontal retning og ofte poset, som om det omfattede en kugle. – Salmonsen Arkiveret 19. april 2012 hos Wayback Machine bd. 14, s. 571 af Chr.A. Jensen
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at . Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |
