Bioinformatics Wiki

Posted on July 23, 2020 By Robert Payne

Persere
Zoroaster Cyrus the Great DariustheGreat XerxestheGreat Artemisia
Zarathustra Kyros Dareios Xerxes Artemisia
Mithridates II Mithridates Karim Khan Shapur I ProphetMani
Mithridates 2. Mithridates 6. Karim Khan Shapur Mani
Khwarizmi Hassan-i Sabbah Rudaki Rhazes Farabi
Khwārizmī[1] Hassan-i Sabbah Rudaki Rhazes Farabi[2]
Ferdowsi Alhazen Biruni Avicenna
Firdausi Alhazen Biruni[3] Avicenna Nizam al-Mulk
Ghazali NizamiGanjavi Saadi
Khayyam Ghazzali Nezami[4] Attar Saadi
Tusi Hafez Mumtaz Mahal Amir Kabir
Tusi Rumi Hafez Mumtaz Mahal Amir Kabir
Mohammad Mosaddegh Mohammad Reza Shajarian Hayedeh Asghar Farhadi Leila Hatami
Mossadeq Shajarian Hayedeh Farhadi Hatami
Antal
cirka 81 millioner
Områder med store befolkninger
 Iran47,513.000-50,629,000[5][6]
 Tyrkiet14,917,696[7]
 Syrien6,094,132[8]
 Usbekistan3,000,000 - 1,406,430
 Irak1,000,000 - 500,000[9]
 USA331,000
 Forenede Arabiske Emirater238,250
 Tyskland200,000
 Canada173,760
 Bahrain172,000
 Rusland170,000
 Qatar160,000
Etnografi
SprogFarsi, Luri, Gilaki, Mazenisk, Talyshi og andre nært beslægtet Iranske sprog
ReligionHovedsageligt Islam andres er Bahai, Zarathustrianisme, Jødedom, Kristen.
Relaterede etniske grupper
Andre Iranske folk, Aserbajdsjanere, kurdere, lurer, mazenderani, gilak.

Persere eller persiske folk[10] er den del af det iranske folk[11], som taler moderne persisk[12] og andre, nært beslægtede, iranske dialekter og sprog.[13][14] De persisktalende folks oprindelse kan spores til de gamle iranske folk, som var en del af den indoiranske sproggruppe, der selv var en del af den større, indoeuropæiske sproggruppe. Den synonyme brug af iransk og persisk er foregået i århundreder. Disse betegnelser har været anvendt både synonymt og komplementært siden oldtiden, dvs. om flere gamle iranske folk såsom perserne, mederne, baktrierne, partherne og avestafolkene, der betragtede sig som en del af den større, iranske gruppe. Over for dette står den moderne sprogforskning, der bruger "iransk" som det bredere begreb, der omfatter både persisk og de beslægtede iranske sprog og etniske grupper. [15]

Persien bliver på engelsk kaldt ”The Cradle of Civilization” (dansk; civilisationens vugge), fordi mange tings oprindelse er fra Persien, ikke kun objekter eller genstande, men også den sproglige udvikling har Persien bidraget med. Den Persiske matematiker Al-Khwarizimi var blandt andet manden, som startede med bogstavregningen (Algebra). Udvalgte ting, som har oprindelse i Persien: - Det første sted, geden blev malket, var i Persien (10.000 f.Kr.) - Verdens første Terninger blev fundet i Persien (3.000 f.Kr.) - Verdens første Guitar, som på persisk bliver kaldt ’Tar’, er udgravet fra Persien (4.000 år f.Kr.) - Verdens første Flag, fundet i Iran (3.000 f.Kr.) - Verdens ældste Backgammon spil (2.500 f.Kr.) - Første gang man begyndte på at fejre dagen, hvorpå man blev født (3.000 f.Kr.) - Første sted i verden, hvor man fejrede et nytår; man fejrede forår, hvor naturen genopstod (5.000 f.Kr.) - Persien var det første sted, hvor man faktisk troede på, at tallet 13 bragte uheld (5.000 f.Kr.) - Pokers oprindelse er også Persien, det blev kaldt ’Aas’ (3.000 f.Kr.) - Persien var også stedet, hvor kongerne begyndte at bruge den specielle hovedbeklædning ”Kronen” (512 f.Kr.)[16]



Film

Iranske film har trivedes i det moderne Iran, og mange iranske instruktører har fået verdensomspændende anerkendelse for deres arbejde.[17] Iranske film har vundet over 300 priser under filmuddelinger i de sidste femogtyve år. Et af de mest kendte instruktører er Abbas Kiarostami.[18][19] Medierne i Iran er en blanding af private og statsejede, men bøger og film skal være godkendt af Ministeriet for Kultur og Islamisk Vejledning før de frigives til offentligheden.[20] Internettet er blevet enormt populære blandt den iranske ungdom. Iran er nu verdens fjerde største land af bloggere.

Musik

Den væsentligste bestanddel af den iranske musik er den persiske tonekunst, men landets musikliv omfatter mange andre stilarter og genrer. De tidligste sikre kilder til persisk musik stammer fra begyndelsen af 200-t. Med arabernes erobring af Iran i 600-t. blev den persiske musik, der var meget populær blandt lærde arabere, spredt over store dele af den arabiske verden. Blandt den tids store musikteoretikere fandtes mange persere, om end de kendes under arabiske navne, som de var tvunget til at bære. Typisk for persisk musik er skalaen, i hvilken oktaven deles i ca. 22 trin (mod vores 12), tonaliteten med de 12 modi (dastgah), den improviserede stil, hvori det solistiske element er fremherskende, og ikke mindst måden, hvorpå melodien ofte sløres af nærmest spindelvævsagtige ornamenteringer, herunder den teknisk meget krævende sangstil tahrir.

Siden 1500-t. har kunstmusikken haft trange kår under det shiamuslimske styres negative holdning til musik. Der blev ikke skrevet musikteoretiske værker, og musikudøvelse blev betragtet som et privat anliggende, hvorfor den ikke fik den fornødne støtte til at udvikle sig. Fra slutningen af 1800-t. indtil shahens fald i 1979 steg interessen for vestlig musik, og der blev givet begrænset statsstøtte til traditionelle genrer. Samtidig skete en vis udvikling inden for populærmusikken med en blanding af vestlige, arabiske og persiske elementer

Kunst og arkitektur

Iran er hjem for et af de rigeste kunstneriske traditioner i verdenshistorien og omfatter mange forskellige fag, herunder arkitektur, maleri, vævning, keramik, kalligrafi, metalbearbejdning og sten murværk. Tæppevævning er en af de mest skelnes manifestationer af persisk kultur og kunst, og går tilbage til det gamle Persien. Persere var blandt de første til at bruge matematik, geometri og astronomi i arkitektur og har også ekstraordinære færdigheder i at udfærdige massive kupler som ses hyppigt i strukturen i basarer og moskeer. Hovedbygningen typer af klassisk iransk arkitektur er moskéen og slottet. Iran, ud over at være hjemsted for et stort antal af kunst huse og gallerier, som også ejer en af de største og værdifulde juvel samlinger i verden. Naqshe Jahan kvadrat i Isfahan er indbegrebet af 16. århundrede iranske arkitektur.

Iran rangerer syvende blandt de lande i verden med den mest arkæologiske arkitektoniske ruiner og seværdigheder fra oldtiden, som er anerkendt af UNESCO. Femten af UNESCO 's World Heritage Sites er kreationer af iranske arkitektur og mausoleum af Maussollos blev identificeret som en af de syv vidundere i den antikke verden.


Historie

Perserne menes at være efterkommere af den Ariske stamme, der begyndte at migrere fra Centralasien i hvad der nu er Iran i det andet årtusinde f.Kr[21][22][23] Det Persiske sprog og andre Iranske sprog dukket op som disse Ariske stammer splittet op i to store grupper , Perserne og Mederne, Perserne giftede sig med folk indfødte til den Iranske plateau såsom Elamiterne.[24][25] Den første omtale af Perserne daterer sig til det 9. århundrede f.Kr., når de optræder som Parsu i assyriske kilder, som et folk der bor på den sydøstlige kyst af Urmiasøen.

De gamle persere fra provinsen Pars blev ledere af et stort imperium under Achaemenidiske dynastiet i det 6. århundrede f.Kr., genforeningen med stammerne og andre provinser i det gamle Iranske plateau, danner det Persiske imperium. Gennem århundreder Persien blev regeret af forskellige dynastier, og nogle af dem var etniske Iranere herunder Achaemeniderne, Partherne, Sassaniderne, Buwayhiderne og Samaniderne, og nogle af dem var ikke, såsom Seleukiderne, Ummayyaderne, Abbasiderne, og de Tyrkiske Seljukker.

Sprog

Persisk, Farsi, det eneste iranske sprog, der er skriftligt dokumenteret i både old-, middel- og nyiransk. Nypersisk, der tales af ca. 61 mio. (2006), er officielt sprog under navnet Farsi i Iran.

Oldpersisk (ca. 550-ca. 300 f.Kr.) er overleveret gennem de achaimenidiske klippeindskrifter fra 500-300-t. f.Kr. og skrevet med alfabetisk kileskrift med blot få ideogrammer.

Middelpersisk (ca. 300 f.Kr.-900-t. e.Kr.) er skrevet med en variant af det aramæiske alfabet og indeholder ofte ideogrammer. Der skelnes mellem tre sprogformer, "indskriftmiddelpersisk", pahlavi og manikæisk middelpersisk. Det kendes fra især religiøse værker som de zarathustriske skrifter Denkart (Troens værk), Bundahishn (Den første skabelse) og Shkandgumanik vitshar (Den tvivlsønderdelende forklaring), men også fra en række profane værker som Drakht asurik ut buz (Det babyloniske træ og gedebukken) og Tshatrangnamak (Bogen om skakspillet).

Nypersisk (fra 900-t.), skrives med arabisk skrift tilføjet fire ekstrategn. [26]

Kultur

Kultur i Iran er en blanding af gammel præ-islamisk kultur og islamisk kultur. Iranske kultur formentlig opstod i Centralasien og Andronovo kultur er stærkt foreslået som forgængeren for iranske kultur ca. 2000 f.Kr.

Iranske kultur har længe været et fremherskende kultur i Mellemøsten og Centralasien, med persisk betragtes sproget for intellektuelle i det meste af det 2. årtusinde, og det sprog, religion og befolkningen inden denne. Den Sassanid æra var en vigtig og indflydelsesrig historisk periode i Iran som iranske kultur påvirket Kina, Indien og romerske civilisation betydeligt, og så påvirket så vidt vestlige Europa og Afrika. Denne indflydelse spillet en fremtrædende rolle i dannelsen af både asiatiske og europæiske middelalderlige kunst. Denne indflydelse overføres til den islamiske verden. Meget af, hvad der senere blev kendt som islamisk læring, såsom filologi, litteratur, retslære, filosofi, medicin, arkitektur og videnskab var baseret på nogle af de praktiserer taget fra Sassanid persere til den bredere muslimske verden.

Efter Islamiseringen er Irans islamiske ritualer trængt ind i den iranske kultur. Dagligt liv i det moderne Iran er tæt sammenknyttet med shiamuslimske Islam og landets kunst, litteratur og arkitektur er en altid tilstedeværende påmindelse om sin dybe national tradition og i en bredere litterær kultur. Det iranske nytår (Nowruz) er en gammel tradition, der fejres den 21. marts for at markere begyndelsen af foråret i Iran. Det nytåret bliver også fejret i Aserbajdsjan, Usbekistan, Turkmenistan, Kasakhstan og tidligere også i Georgien og Armenien ligesom det fejres af mange Kurdere, der lever i Irak og Tyrkiet. Nowruz optaget på UNESCOs verdensarvsliste over immateriel kulturarv i 2004.

Noter

  1. ^ Toomer, Gerald (1990). "Al-Khwārizmī, Abu Jaʿfar Muḥammad ibn Mūsā". In Gillispie, Charles Coulston. Dictionary of Scientific Biography. 7. New York: Charles Scribner's Sons. ISBN 0-684-16962-2.
  2. ^ T. J. De Boer, "The History of Philosophy in Islam", Forgotten Books, 2008. Excerpt page 98: "His father is said to have been a Persian General". ISBN 1-60506-697-4
  3. ^ Bosworth, C. E. (1968), “The Political and Dynastic History of the Iranian World (A.D. 1000–1217)”, J.A. Boyle (ed.), Cambridge History of Iran, vol. 5: The Saljuq and Mongol Periods, Cambridge University Press: 1-202. [45]. Excerpt from page 7:"The Iranian scholar al-BIruni says that the Khwarazmian era began when the region was first settled and cultivated, this date being placed in the early 13th-century BC) "
  4. ^ C. A. (Charles Ambrose) Storey and Franço de Blois (2004), "Persian Literature - A Biobibliographical Survey: Volume V Poetry of the Pre-Mongol Period.", RoutledgeCurzon; 2nd revised edition (June 21, 2004). p. 363: "Nizami Ganja’i, whose personal name was Ilyas, is the most celebrated native poet of the Persians after Firdausi. His nisbah designates him as a native of Ganja (Elizavetpol, Kirovabad) in Azerbaijan, then still a country with an Iranian population, and he spent the whole of his life in Transcaucasia; the verse in some of his poetic works which makes him a native of the hinterland of Qom is a spurious interpolation."
  5. ^ United States Central Intelligence Agency(CIA) (28. april 2011). "The World Fact Book - Iran". CIA. Arkiveret fra originalen 3. februar 2012. Hentet 15. maj 2011.
  6. ^ Library of Congress, Library of Congress – Federal Research Division. "Ethnic Groups and Languages of Iran". http://lcweb2.loc.gov/frd/cs/profiles/Iran.pdf. Retrieved 2009-12-02.
  7. ^ "Afghanistan". United States Central Intelligence Agency. July, 2011. Arkiveret fra originalen 20. september 2017. Hentet 2011-07-23. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  8. ^ "Syrien". United States Central Intelligence Agency. 13. december 2007. Arkiveret fra originalen 6. januar 2019. Hentet 2007-12-26.
  9. ^ "Iraq – People Groups". Joshua Project. Hentet 21. september 2011.
  10. ^ Library of Congress, Library of Congress – Federal Research Division. "Ethnic Groups and Languages of Iran" (PDF). Hentet 2009-12-02.
  11. ^ R.N Frye, "IRAN v. PEOPLES OF IRAN" in Encycloapedia Iranica. "In the following discussion of “Iranian peoples,” the term “Iranian” may be understood in two ways. It is, first of all, a linguistic classification, intended to designate any society which inherited or adopted, and transmitted, an Iranian language. The set of Iranian-speaking peoples is thus considered a kind of unity, in spite of their distinct lineage identities plus all the factors which may have further differentiated any one group’s sense of self."
  12. ^ R. N. Fyre, "IRAN v. PEOPLES OF IRAN" in Encycloapedia Iranica, "The largest group of people in present-day Iran are Persians (*q.v.) who speak dialects of the language called Fārsi in Persian, since it was primarily the tongue of the people of Fārs."
  13. ^ C.S. Coon, "Iran:Demography and Ethnography" in Encycloapedia of Islam, Volme IV, E.J. Brill, pp 10,8. Excerpt: "The Lurs speak an aberrant form of Archaic Persian" See maps also on page 10 for distribution of Persian languages and dialect
  14. ^ Kathryn M. Coughlin, "Muslim cultures today: a reference guide," Greenwood Publishing Group, 2006. pg 89: "...Iranians speak Persian or a Persian dialect such as Gilaki or Mazandarani"
  15. ^ GHERARDO GNOLI, "IRANIAN IDENTITY" in Encyclopaedia Iranica". Excerpt 1: " All this evidence shows that the name arya Iranian was a collective definition, denoting peoples (Geiger, pp. 167 f.; Schmitt, 1978, p. 31) who were aware of belonging to the one ethnic stock, speaking a common language, and having a religious tradition that centered on the cult of Ahura Mazdā.". Excerpt 2: "The inscriptions of Darius I (see DARIUS iii) and Xerxes, in which the different provinces of the empire are listed, make it clear that, between the end of the 6th century and the middle of the 5th century B.C.E., the Persians were already aware of belonging to the ariya “Iranian” nation (see ARYA and ARYANS). Darius and Xerxes boast of belonging to a stock which they call “Iranian”: they proclaim themselves “Iranian” and “of Iranian stock,” ariya and ariya čiça respectively, in inscriptions in which the Iranian countries come first in a list that is arranged in a new hierarchical and ethno-geographical order, compared for instance with the list of countries in Darius’s inscription at Behistun" Excerpt 3: "Although, up until the end of the Parthian period, Iranian identity had an ethnic, linguistic, and religious value, it did not yet have a political import. The idea of an “Iranian” empire or kingdom is a purely Sasanian one". Excerpt 4:"It was in the Sasanian period, then, that the pre-Islamic Iranian identity reached the height of its fulfilment in every aspect: political, religious, cultural, and linguistic (with the growing diffusion of Middle Persian). Its main ingredients were the appeal to a heroic past that was identified or confused with little-known Achaemenid origins (Yarshater, 1971; Daryaee, 1995), and the religious tradition, for which the Avesta was the chief source.". Also accessed online at: [1] in May, 2011
  16. ^ "- Cradle of Civilization". Arkiveret fra originalen 28. november 2012. Hentet 25. januar 2013.
  17. ^ "The Iranian Cinema". Arkiveret fra originalen 2. august 2012. Hentet 12. januar 2013.
  18. ^ Panel of critics (2003-11-14). "The world's 40 best directors". London: Guardian Unlimited. Hentet 2007-02-23. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |year= / |date= mismatch (hjælp)
  19. ^ Karen Simonian (2002). "Abbas Kiarostami Films Featured at Wexner Center" (PDF). Wexner center for the art. Arkiveret fra originalen (PDF) 10. juli 2007. Hentet 2007-02-23.
  20. ^ Foreign Trade Regime of the IRI Arkiveret 10. marts 2013 hos Wayback Machine Memorandum
  21. ^ "Iran :: Ethnic groups - Britannica Online Encyclopedia". .britannica.com. Hentet 2012-06-10.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  22. ^ Skabelon:Worldhistory
  23. ^ Bahman Firuzmandi "Mad, Hakhamanishi, Ashkani, Sasani" pp. 20
  24. ^ "Iran. The Columbia Encyclopedia, Sixth Edition. 2001-05". Arkiveret fra originalen 1. marts 2009. Hentet 25. januar 2013.
  25. ^ Bahman Firuzmandi "Mad, Hakhamanishi, Ashkani, Sasani" pp. 12-19
  26. ^ "persisk". Den Store Danske (lex.dk online udgave).


Søsterprojekter med yderligere information:
source: https://da.wikipedia.org/wiki/Persiske_folk

    by Robert Payne

    Follow me opinions Website

    Related Posts