Type a search term to find related articles by LIMS subject matter experts gathered from the most trusted and dynamic collaboration tools in the laboratory informatics industry.
Santiago Ramón y Cajal | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Santiago Ramón y Cajal 1. maj 1852 Petilla de Aragón, Spanien |
Død | 17. oktober 1934 (82 år) Madrid, Spanien |
Gravsted | Almudena Kirkegård |
Bopæl | Zaragoza Madrid Larrés (fra 1854) Petilla de Aragón (1852-1854) |
Far | Justo Ramón Casasús |
Mor | Antonia Cajal Puente |
Søskende | Pedro Ramón y Cajal |
Ægtefælle | Silveria Fañanás (1879-1930) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Medicinsk faktuelt ved Zaragoza Universitet (1870-1873), Universidad Central, Colegio Escuelas Pías of Jaca |
Elev af | Florencio Ballarín Causada |
Medlem af | Real Academia Española, Royal Society, Académie des sciences (fra 1916), Kungliga Vetenskapsakademien, Real Academia Nacional de Medicina (1907-1934) med flere |
Beskæftigelse | Anatom, essayist, professor, fotograf, patolog, læge, kemiker, neurolog, politiker |
Fagområde | Lippmannpladen, Histologi |
Arbejdsgiver | Universidad Central (fra 1892), Universitat de Barcelona (1887-1892), Valencia Universitet (1884-1887) |
Elever | Josep Pujol i Capsada, Luis Sagaz Zubelzu, Nicolás Achúcarro, Fernando de Castro Rodríguez, Jorge Francisco Tello |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Dearest Son of Zaragoza province[1] (1900), Croonian Medal and Lecture (1894), æresdoktor ved Sorbonne (1924), Foreign Member of the Royal Society (1909), Pour le Mérite for videnskab og kunst (1915) med flere |
Nobelpris | Fysiologi eller medicin 1906 |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Santiago Ramón y Cajal (født 1. maj 1852 i Petilla de Aragón i Navarra, død 17. oktober 1934 i Madrid) var en spansk læge, som modtog Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1906.[2]
Ramón y Cajals var en de store pionerer inden for udforskningen af nervesystemet og var den, som opdagede at nervesystemet består af millioner af enkeltceller. Han beskrev disse celler (siden kaldt neuroner) og gjorde en række andre opdagelser. Ramón y Cajal var den første, der indså, at neuroner overfører elektrisk strøm i bare én retning: fra dendritterne ned til enden af aksonet.
Ramón y Cajals opdagelser blev grundlaget for Camillo Golgis teknik til at synligøre neuroner. De to delte Nobelprisen i 1906.
Ramón y Cajal udgav bogen Regler og råd om videnskabelig forskning der kom i flere spanske udgaver og er blevet oversat til engelsk under titlen Advice for a Young Investigator.[3]
Wikimedia Commons har medier relateret til: |