Type a search term to find related articles by LIMS subject matter experts gathered from the most trusted and dynamic collaboration tools in the laboratory informatics industry.
Kirkeårets liturgiske farver | |
---|---|
Advent | |
Jul | |
Stefan | |
Nytårsdag | |
Helligtrekonger | |
Fasten | |
Mar. Beb. | |
Palmesøndag | |
Skærtorsdag | |
Langfredag | |
Påske | |
Store bededag | |
Kr. Him. | |
Pinse | |
Trinitatis | |
Trinitatis-tiden | |
Allehelgen |
Jul er en årlig højtid for fejringen af Kristi fødsel.[1] Datoen er traditionelt fastsat til den 25. december,[2] som er en helligdag. Selve navnet jul stammer fra den førkristne festperiode.[3]
I Danmark påbegynder den evangelisk-lutherske kirke fejringen af jul aftenen før juledag (juleaften, den 24. december). Liturgisk er juledag (den 25. december) højtid, hvilket vil sige, at fejringen begynder med 1. vesper (der er en bøn der bruges i den katolske kirke), der bedes den 24. december sidst på eftermiddagen, og fortsætter selve juledag. Vesper bruges ikke i de protestantiske kirker.
Juletiden (i folkelig forstand) omfatter i Danmark tiden fra lillejuleaften (23. december) til 2. juledag (26. december). Forud for julen er advent, som er en stille forberedelsestid, som starter fire søndage før jul. Liturgisk er juletiden fra den 24. om aftenen til helligtrekongersdag den 6. januar (epifani) eller til Herrens dåb.
Katolikker fejrer Jesu fødsel den 25. december.[4] Liturgisk begynder dagen den 24. om aftenen (1. vesper) og fejres med midnatsmesser [5] og højmesse juledag.[6] I den Koptiske kirke, Ortodokse kirke og den armenske kirke fejres julen 6. januar.
Fra de tidligste skriftlige vidnesbyrd beskrives julefejringen med udtrykket at "drikke jul", der stammer fra førkristen tid. Vikingetidens jul indbefattede fejringer med store mængder mad og mjød. Som et led i indførslen af kristendommen i Norden, lod kirken hedningene beholde deres æde- og drikkegilde, men overtalte dem til at drikke for Jesusbarnet i stedet for Odin og Thor.[7][8][9]
Ordet jul stammer fra det hedenske jól eller jólablót (da det drejede sig om et blot). Det kan dreje sig om et proto-germansk ord, jehwlą (= fejring).[10] I det førkristne Skandinavien fejredes midvinteren med store mængder sul, øl og mjød.[11] Festerne hed jól (oldnordisk), Yule (engelsk), juovla (samisk) og joulu (finsk). Det er til tider blevet forslået, at ordet er beslægtet med "hjul", på baggrund af magen lyd. Sproghistorisk forskning indikerer dog, at ordene ikke er beslægtede, og at "jul" stammer fra en indoeuropæisk rod, betydende "vittighed" og/eller "leg".[12] I Haraldskvadet fra omkring år 900 taler hirdskjalden Torbjørn Hornkløve i strofe seks da også om, at "ude (på havet) vil han (kong Harald) drikke jul...og tage Frejs leg op".[10]
Juhla er måske afledt af det latinske joculus, der betyder "fest". Det er blevet diskuteret, om det engelske ord jolly (= glad, munter) oprindeligt er afledt af oldnordisk jól,[13] og ligeså fransk joli (= kønt, rart); men det latinske ord gaudere (= at glæde sig) regnes som et mere sandsynligt ophav til begge.[14]
Det er usikkert, hvornår Jesus blev født. Clemens af Alexandria skrev i Stromata 1:21, at fra Jesu fødsel og frem til kejser Commodus' død 31. december i år 192, gik der 194 år, en måned og 13 dage. Ved brug af den romerske kalender lander man på 18. november år 3 f.Kr. Clemens' oplysning bekræftes ikke af nogen anden kilde. Har han benyttet den egyptiske kalender, der ikke medtog skudår, og man tæller baglæns fra Commodus' død med 365 dage hvert år, en måned på 30 dage og dertil 13 dage, får man datoen 6. januar i år 2 f.Kr. [15] Et anonymt dokument, der menes at være skrevet i Nordafrika omkring år 243, fastsatte Jesu fødselsdag til 28. marts.[16]
Julen har en lang historie, der strækker sig tilbage til en fællesgermansk fortid.[17] Den ældste bevarede norrøne omtale af julen findes i en hyldest af Harald Hårfager, digtet af Torbjørn Hornkløve og med en skildring af slaget i Hafrsfjord.[18]
Allerede i det 4. århundrede optræder ordet "jul" i det gotiske sprog i navnet på en måned, fruma jiuleis.[19] Også angelsakserne fejrede jul, kaldet geola (senere yule), hvilket ligesom hos goterne også var navnet på en måned.[19] Julen var en midvinterfest, hvor folk bad om solens genkomst og om frugtbarhed i det nye år.[20] Mange traditioner fra den nutidige jul har deres rødder i den førkristne fest, såsom julegildet,[17] alkoholindtagelsen,[21] julegaver,[17] samt muligvis nytårsforsætter. Sidstnævnte viser sig i form af Sonargölteren, et vildsvin, der blev ofret hver jul.[22] Folk lagde hånden på vildsvindets børste og aflagde ed.[23]
Den romerske kejser Aurelian genindførte fejringen af guddommen Sol Invictus i år 274, således at fejringen kom til foregå hvert år den 25. december.[24] Fejringen af guddommen Sol Invictus blev inspiration for de kristne, hvor de i 300-tallet e.Kr. begyndte at fejre deres guddoms fødselsdag, Jesu fødselsdag, den 25. december.[25]
Da kristendommen blev udbredt til det nordlige Europa, lå festen således nogenlunde, hvor vinterens kulmination i forvejen blev fejret.[26] Nogle forskere mener, at dette foregik i januar, mens andre forskere mener, at dette var den 25. december, omkring solhverv.[26] Den nye kristne elite ønskede i begyndelsen at ændre festens navn til Kristmesse (jævnfør engelsk Christmas), men i størstedelen af Europa lykkedes det aldrig for det nye navn at trænge igennem blandt befolkningen.[27][28]
I Danmark fejrer den evangelisk-lutherske kirke juleaften, den 24. december, mens den katolske kirke i Danmark fejrer Jesu fødsel den 25. december. Internationalt fejres Jesu fødselsdag den 25. december.[2][4]
Juletræet har sin oprindelse i Tyskland, hvor de første lokale historier om juletræer dukker op i løbet af 1500-tallet fra byer som Bern, Freiburg og Strasbourg.[29] Juletræets oprindelse er af nogle forskere blevet knyttet til hellige træer i den førkristne periode, heriblandt Verdenstræet, men dette er usikkert.[30] Det moderne juletræ har som sagt sin oprindelse i Tyskland, hvor dets forgængere blev brugt som rekvisitter i skuespil for at repræsentere et "paradistræ".[31] Fra det vestlige Tyskland spredte juletræet sig på kort tid rundt i den vestlige verden, og i 1808 blev det først dokumenterede juletræ sat op på Holsteinborg Gods.[32]
Først i 1900-tallet blev det almindeligt at fæste en juletræsstjerne i toppen; den symboliserer Betlehemsstjernen. Øverst i træet benyttede man i stedet en engel, et lys eller et spir, mens stjerner blev hængt på grenene.[33] I Danmark og Norge pyntes træet også med landets flag. Desuden kan juletræet pyntes med kræmmerhuse og julehjerter, der symboliserer, at julen er hjerternes fest.[34]
Julemanden er en mystisk figur i julemytologien, skabt på baggrund af mange indflydelser. En af de primære og mest ofte nævnte er den kristen helgen, Sankt Nicolaus.[34] Sankt Nicolaus levede i byen Myra i Anatolien (nuværende Tyrkiet) mellem det 3. og 4. århundrede. Sankt Nicolaus var kendt som en gavmild mand og en gavegiver, der bl.a. gav tre poser guld til en forgældet far, således at han kunne betale sine døtres medgift og de ikke behøvede at blive prostituerede.[35] I middelalderen begyndte mange lande at fejre en helligdag i hans navn d. 6. december, hvor man blandt andet uddelte gaver.[35]
Sankt Nicolaus var dog overvejende en Syd- og Centraleuropæisk tradition, og blev aldrig kendt som gavegiver i Norden. I stedet blev han blandet med flere skikkelser fra den lokale folketro, der derefter dannede grundlaget for de nordiske juletraditioner.[36] Julenissen er et eksempel på dette, et andet er Julebukken.[37] Det formodes ofte, at julegavetraditionen stammer udelukkende fra Sankt Nicolaus, men dette er tvivlsomt, da norrønne kilder nævner konceptet af julegaver ('jólagjafir') helt tilbage til Vikingetidens slut.[17] Flere af julemandens træk kan angiveligvis spores tilbage til guden Odin, der var særligt forbundet med midvinter og julen.[38] Dette inkluderer julemandens kappe, lange hvide skæg og hætte, der alle er karakteristiske træk af den gamle Julemand.[39] Også julemandens natrytteri (på en hest i den oprindelige tradition, senere rensdyr importeret fra Amerika[40]) jævnfører Odins hest Sleipner, hvorpå han red gennem luften.[38] At Odin skulle være forbundet med julen fremgår også af, at han var kendt som Jólnir[19] og Jauloherra[41], begge betydende noget i retningen af "Julens Herre". Et andet af Odins julerelaterede navne var Jólfaðr[42], der muligvis er videreført i et af julemandens ældre navne, Julefader.[43]
Julenissen er et dansk fænomen,[44] der stammer fra romantikken i 1800-tallet, med rødder i troen på et overnaturligt væsen, fx en vætte.[34]
Den kristne jul er fejringen af Jesu fødsel. I forbindelse med Jesu fødsel fremgår det af Bibelen, hvad formålet var med, at Gud sendte Jesus: "Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os, at Gud har sendt sin Søn, den Enbårne, til verden, for at vi skal leve ved ham".[45]
Juletraditionerne varierer fra land til land og fra familie til familie.
Udvalgte traditioner er f.eks. krybbespil, mistelten, juletræ, udveksling af gaver, fortælling om julemanden, ophæng af kravlenisser, og julekort til venner og familie med ønsker om "glædelig jul og godt nytår".
December kaldes også julemåneden med eksempler på følgende traditioner:
Udvalgte eksempler på traditioner:
Juleaftensdag er ikke en officiel helligdag.
Dagen kan gå med at forberede juleaften, hvor aktiviteter kan være:
I Danmark kan juleaften holdes med følgende traditioner:
Juledag er en af verdens mest udbredte helligdage.
Anden juledag (Sankt Stefans dag) holdes der ofte julefrokost. I England kaldes dagen Boxing Day.
Tredje juledag blev afskaffet som helligdag i 1770.
I norrøn tid hed 28. december "børnedagen" eller "de uskyldige børns dag", til minde om barnemordet i Betlehem.[48] Den dag skulle børnene få noget godt at spise, gå på besøg til hinanden og lave grin med de voksne.
Juletræsfester afholdes i dagene op til jul eller i ugen mellem jul og nytår på mange arbejdspladser, i forsamlingshuse, lokal- og idrætsforeninger mv. Faste indslag er besøg af julemanden, uddeling af godteposer, dans om juletræet, diverse sanglege.
I engelsktalende lande er der tradition for, at julegaverne pakkes ud julemorgen (juledags morgen). Ofte er de at finde i ophængte strømper.
I Frankrig er julemiddagen meget egnsbestemt: de fleste får laks og østers, hvorimod pariserne er gået tilbage til marineret andebryst. Mange sværger til paté med gåselever, foie gras. Under navnet le Reveillon indtages julemiddagen ofte efter midnatsmessen.[49]
Wikiquote har citater relateret til:
Jul.
|
Søsterprojekter med yderligere information: |