Infrastructure tools to support an effective radiation oncology learning health system
 Tekst üüb Öömrang
|
Jazz (ütjspreegen: d͡ʒɛːs) as en musiikstiil, di sowat am 1900 uun a Süüdstooten faan a USA apkaam, an tuiarst bluas faan suart Amerikoonern spelet wurd. Hat jaft oober föl auergungsfurmen tu ööder stiilen, so üs folkmusiik of popmusiik.
Uun a jazz woort miast mä musiikinstrumenten spelet, diar wi uk uun Euroopa kään: bloosinstrumenten, klawiar, gitaar, kontrabas, trumel. A jazz as man ei so stif, koon gans letjem of uk gratem wees, woort leewen gauer of uk staler, an läät uk steeds för frei spelin faan a enkelt instrumenten. A instrumenten spele leewen uk mä- an jinenööder (call and response).
Jazzstiilen an enkelt musiikern
Uun't 20. juarhunert jääw't flook waier, mä det idee jazz amtugungen:
- New Orleans Jazz (sant 1905), Louis Armstrong
- Dixieland Jazz (sant 1910)
- Chicago Jazz (sant 1919), Bix Beiderbecke
- Swing (sant 1926), Django Reinhardt
- Bebop (sant 1940), Charlie Parker
- Latin Jazz (sant 1947), Dizzy Gillespie
- Cool Jazz (sant 1948), Miles Davis, John Coltrane
- Hard Bop (sant 1955)
- Soul Jazz
- Free Jazz (aanj faan a 1950er), Pharoah Sanders
- Jazz Fusion (aanj faan a 1960er), Weather Report
An uk leeder kaam diar weder nei ideen tu: Acid Jazz, Nu Jazz, Smooth Jazz an öödern muar.
Luke uk diar
Commonskategorii: Jazz – Saamlang faan bilen of filmer
