FAIR and interactive data graphics from a scientific knowledge graph
Auersicht
Tekst üüb Fering |
Det Madelaafrikoons Republiik (üüb Sango: Ködörösêse tî Bêafrîka) as en banenstoot uun a maden faan Aafrika. Uun a nuurd leit Tschad, uun a nuurduast Sudaan, uun a uast Süüdsudaan, uun a süüd det Demokraatisk Republiik Kongo, uun a süüdwaast at Republiik Kongo an uun a waast Kameruun. At lun hee 6.091.097 lidj (2021)[1]. At hoodsteed as Bangui.
Geografii
Koord faan det Madelaafrikoons Republiik |
Geograafisk Laag
Det Madelaafrikoons Republiik hee en gratens faan 622.984 km² an as do det fiiw-an-fiartigst gratst lun uun a wäält.
At lun dialt grensen mä seeks lunen. Det lingst grens (1747 km) faan’t lun wurt mä det Demokraatisk Republiik Kongo an det lingst grens (174 km) faan't lun wurt mä Sudaan diald. At lun dialt uk en 1556 km lung grens mä Tschad, en 1055 km lung mä Süüdsudaan, en 901 km lung mä Kameruun an en 487 km lung mä’t Republiik Kongo.
Berger
Det huuchst berig (1420 m) as de Mont Ngaoui. En öler berig as de Toussoro Berig, wat 1330 m huuch as.
Kliima
Det Madelaafrikoons Republiik hee en tropisk kliima.
Indialing faan Ferwalting
At lun hee 20 prefektüüren (Préfectures), ian diarfaan as at aanjstendig steed (Commune autonome) Bangui.
Prefektüür | Grate (km²) | Lidj (2021) | Hoodsteed | |
---|---|---|---|---|
1 | Bamingui-Bangoran | 58.200 | 82.108 | Ndélé |
2 | Bangui | 3.200 | 1.425.276 | Bangui |
3 | Basse-Kotto | 17.604 | 380.172 | Mobaye |
4 | Haute-Kotto | 86.650 | 128.342 | Bria |
5 | Haut-Mbomou | 55.530 | 52.314 | Obo |
6 | Kémo | 17.204 | 183.742 | Sibut |
7 | Lim-Pendé | 13.000 | 442.151 | Paoua |
8 | Lobaye | 19.235 | 345.108 | Mbaiki |
9 | Mambéré | 15.500 | 265.479 | Carnot |
10 | Mambéré-Kadéï | 13.500 | 273.166 | Berbérati |
11 | Mbomou | 61.150 | 257.803 | Bangassou |
12 | Nana-Gribizi | 19.996 | 208.821 | Kaga-Bandoro |
13 | Nana-Mambéré | 26.600 | 341.796 | Bouar |
14 | Ombella-Mpoko | 38.500 | 269.809 | Bimbo |
15 | Ouaka | 49.900 | 446.354 | Bambari |
16 | Ouham | 20.000 | 297.904 | Bossangoa |
17 | Ouham-Fafa | 35.000 | 225.479 | Batangafo |
18 | Ouham-Pendé | 18.000 | 243.315 | Bozoum |
19 | Sangha-Mbaéré | 19.412 | 138.770 | Nola |
20 | Vakaga | 46.500 | 83.188 | Birao |
Befölkring
Efter a Feriand Natschuunen, hee det Madelaafrikoons Republiik uun 2017 4.659.000 iinwenern. 43 % faan‘t befölkring san oner 15 juar ual an bluat 4 % faan‘t befölkring as ääler üüs 65.
Spriiken
Dön amtelk spriiken san Fraansöösk (sant at suwereniteet) an Sango (sant 1991).
Histoore
Det fraansöösk armee saat 1887 en post ap, wat leeder Bangui wurd. Faan heerütj saat 1890 det militeersk okupatschuun faan’t lun iin, diar 1900 oner’t beteekning Oubangi-Chari fraansöösk militeerteritoorium wurd. Det wurd 1906 mä Tschad ferianigt an leeder en kolonii banen faan Fraansöösk Äkwatoriaalaafrika. At lun wurd 1960 suwereen. Efter en putsch uun 1966 wurd generool Jean-Bédel Bokassa hood faan’t regiaring. Bokassa wurd 1972 president tu a leewentstidj an 1976 keiser faan det Madelaafrikoons Rik. Hi wurd 1979 faan en putsch deelsaatet.
Politiik
Det Madelaafrikoons Republiik as en republiik. A president faan't lun sant 2016 as Faustin-Archange Touadéra.
Bütjenpolitiik
Det Madelaafrikoons Republiik as lasmoot faan dön Feriand Natschuunen sant 20. September 1960.
Wiartskap
At weering faan't lun as de madelaafrikoons CFA-Franc, wat faan det Madelaafrikoons Sentraalbeenk ütjbroocht wurt.
Referensen