FAIR and interactive data graphics from a scientific knowledge graph

UNESCO's Verdensarvsområder er bestemte steder udpeget som bevaringsværdige af det internationale verdensarvsprogram, som administreres af UNESCO. Verdensarv kan både være enestående natur i form af skove, bjergkæder, søer, ørkener, koralrev og gletsjere. Og det kan være kulturminder i form af bygninger, kvarterer og hele byer.

Programmets mål er at optegne, benævne og beskytte steder, som har enestående betydning og betragtes som menneskehedens fælles arvegods^[1] Områder, der bliver optaget på Verdensarvslisten, kan modtage midler fra World Heritage Fund på bestemte betingelser.

Programmet bygger på Convention Concerning the Protection of World Cultural and Natural Heritage (Konventionen om beskyttelse af verdens kulturelle og naturmæssige arvegods), som blev vedtaget på UNESCOs generalforsamling den 16. november 1972.

Listen omfatter pr. januar 2020 1.121 steder, heraf 869 kulturelle, 213 naturlige og 39 blandede. Hele 53 steder på listen over Verdensarvsområder vurderes at være i fare^[2].

I alt 191 lande har ratificeret World Heritage Convention.

Der er indtil nu fjernet to steder fra listen. Det Arabiske Oryx-reservat i 2007^[3] og Dresdendalen i 2009.^[4][5] Oryx-reservatet blev slettet, efter at Oman havde indskrænket arealet med 90 %. Dresdendalen blev fjernet efter beslutning om at bygge en firsporet bro over de centrale dele af det kulturelle landskab, der betød, at det ikke kunne opretholde sin "enestående universelle værdi".

Frem til og med 2004 var kriterierne for udvælgelse af verdensarven delt i to lister – én liste med seks kulturarv-kriterier og én med fire naturarv-kriterier. Fra og med 2005 slog man de to sammen til en fælles liste bestående af 10 punkter. For at et sted skal optages på listen over verdensarv må det opfylde mindst et af disse kriterier, med en undtagelse for kriterium (vi), som fortrinsvis bør anvendes sammen med andre kriterier.^[1]

Ved udgangen af 2005 var i alt 812 områder, fordelt på 137 lande, blevet optaget på listen. Af dem var de 628 kulturværdier, de 160 naturområder og de 24 blandede natur- og kulturværdier.

I april 2009 var der i alt 878 lokaliteter på listen, heraf 679 lokaliteter med kulturværdier, 174 naturområder og 25 blandede natur- og kulturværdier i 145 forskellige lande.

I november 2018 var i alt 1092 steder optaget på listen, hvoraf 845 er kulturværdier, 209 naturområder og 38 blandede natur- og kulturværdier i 167 lande.^[2]

• Verdensarvsområder i Afrika
• Verdensarvsområder i Asien og Australasien
• Verdensarvsområder i Europa
• Verdensarvsområder i Nord- og Sydamerika
• Verdensarvsområder i fare

Uddybende artikel: Verdensarvsområder i Danmark

Den danske verdensarv udpeges efter indstilling fra Kulturministeriet. Kulturministeren indbyder til optagelse på en kandidatliste, som efter nærmere vurdering kan komme i betragtning.

• Jellingmonumenterne (runesten, gravhøje og kirke), optaget på verdensarvslisten i 1994.^[6]
• Roskilde Domkirke, optaget i 1995.^[7]
• Kronborg, optaget i 2000.^[8]
• Christiansfeld, optaget i 2015.^[9]
• Parforcejagtlandskaberne i Nordsjælland, de gamle jagtlandskaber i Store Dyrehave og Gribskov samt Jægersborg Hegn og Jægersborg Dyrehave optaget i 2015.^[10]
• De fem danske ringborge Trelleborg ved Slagelse, Aggersborg, Nonnebakken, Borgring og Fyrkat optaget i 2023^[11].

• Ilulissat Isfjord, optaget i 2004^[12]
• Den danske del af Vadehavet, optaget i 2014.^{[13][14][15][16][17]}
• Stevns Klint, optaget i 2014.^[18]

Derudover er det tidligere danske konsulat^[19] i byen Essaouira,^[20] Marokko, tegnet af den danske arkitekt Vilhelm Schrøder, optaget på verdensarvslisten i 2001, sammen med resten af byen.

• Immateriel kulturarv
• UNESCOs liste over immateriel kulturarv
• Memory of the World Programme

• UNESCOs officielle hjemmeside for verdensarvsområder
• Listen over verdensarvsområderne
• Komplet liste over verdensarvsområderne med links