Type a search term to find related articles by LIMS subject matter experts gathered from the most trusted and dynamic collaboration tools in the laboratory informatics industry.
| Inger Merete Nordentoft | |
|---|---|
 | |
| Personlig information | |
| Født | 18. august 1903  Thisted, Danmark |
| Død | 22. oktober 1960 (57 år) København, Danmark |
| Nationalitet |  Danmark Dansker |
| Politisk tilhørsforhold | Danmarks Kommunistiske Parti |
| Familie | Johannes Nordentoft (onkel), Severin Nordentoft (onkel), Inger Nordentoft (tante) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Lærer, politiker, modstandskvinde og ligeretsforkæmper |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Inger Merete Nordentoft (18. august 1903 i Thisted – 22. oktober 1960 i København) var en dansk skoleinspektør, politiker og ligeretsforkæmper. Hun var aktiv i Københavns Lærerindeforening, hvis forkvinde hun var 1939-45. Under besættelsen var hun aktivt medlem af modstandsorganisationen Ringen og Frit Danmark. Hun sad i Folketinget 1945-53 for DKP.
Inger Merete Nordentoft var datter af læge Poul Nordentoft og Astrid Kabell, hendes forældre var fra Thisted og gift år 1900. De blev skilt igen og moren gift med en ny mand i 1916.
I 1945 blev hun udnævnt til skoleinspektør for Katrinedalskolen i København, og gennemførte blandt andet udelte skoleforløb frem til mellemskolen. Hun var skolepolitisk særdeles aktiv, ligesom hun alene og sammen med andre udgav flere bøger til Folkeskolens danskundervisning.
Nordentoft blev for alvor landskendt i 1946. For efter at have adopteret en søn, Niels, i 1945, blev hun gravid med sin datter. Hun meddelte Katrinedalsskolen om sin graviditet, og søgte orlov mens hun gjorde klart, at hun ikke agtede at gifte sig. Den såkaldte Nordentoft-sag vakte voldsom opstandelse, at en uddannet kvinde i en pædagogisk lederstilling selv valgte at være ugift, enlig mor, og der gik politik i sagen. Nordentoft havde stor opbakning blandt sin skoles forældre og personale, men et politisk-moralsk pres på skoledirektionen tvang denne til at bygge en skole, Rødkilde Skole, til bl.a. den ca. 1/4 af eleverne, hvis forældre ikke kunne forlige sig med Nordentofts frisindede kvindesyn.
Efter besættelsen af Ungarn i 1956 forsøgte hun at ændre DKP's holdning, men fik ikke én eneste stemme, da hun samme år stillede op til genvalg i centralkomitéen. I 1957 tog hun konsekvensen og meldte sig ud af partiet.[1]
Hun sad i en årerække i bestyrelsen for Danmarks Demokratiske Kvindeforbund.
LIMS forum content by LIMS forum members is licensed under a Creative Commons Attribution-NonCommercial-ShareAlike 4.0 International License. Based on a work at www.limsforum.com.
